Egenproducerede bladpiller – en delløsning på pillebristen?
At der er brist på piller, har ikke forbigået nogen. Samtidig bliver mange overrasket over, at træeksportnationen Sverige kan have brist på træpiller. Løsningen kan ifølge flere eksperter ligge i piller lavet af almindelige efterårsblade.
Kompleksiteten er stor og for mange producenter af piller er der krisetider, og mindsket efterspørgsel på dyrt savet træ mindsker adgang til savsmuld som er grunden i kommerciel pilleproduktion. Desuden forsvandt ca. 20% af tilgangen, når sanktionerne mod Rusland og Hviderusland blev indført i starten af 2022. Sanktionerne omfattede både råmaterialer og færdige piller. Samtidigt øgede efterspørgslen på billige energityper i kølvandet af krigen, hvilket øgede hamstringsadfærden i samfundet. En svensk storproducent, som producerer omkring 800 tons piller pr. måned, fortæller, at 25% af deres produktion går til eksport, frem for alt til Danmark, men også til Norge, Tyskland og Polen.
Priserne på træpiller ligger på mellem 6 og 8 kroner pr. kilo. Det er en stor øgning. Selvom tilgangen er blevet noget mere sikker. I en artikel i Dagens Industri fra 12. oktober 2022 berettede Henrik Brodin, chef for Södra Skogsägarna, at prisen i nordvestre Europa er tre gange højere sammenlignet med tidligere år.
Forskningen går fremad
Forskere på SLU peger på, at der behøves nye råmaterialer til piller for at sikre produktionen, når efterspørgslen fra privatkunder stiger, men også for miljøet. Forskningen har først og fremmest fokuseret på såkaldt GROT og energiskov, noget som man mener har en afkølende effekt på klimaet sammenlignet med savværksaffald. At forskningen på SLU ikke har fokuseret på piller lavet af let tilgængelige råvarer kan enkelt forklares med, at der skal findes realistiske kommercielle incitamenter for storproducenterne.
På det hollandske universitet Hanze i Groningen har man derimod forsket i netop bladpiller men konklusionen, at piller lavet på europæiske efterårsblade havde ligeværdige egenskaber som træpiller i henhold til energiindhold, indholdet af svovl, nitrogendioxid og kulbrinter i forbrændingsgasserne i visse aspekter var mere tilfredsstillende end hos kommercielle træpiller. Den eneste målte ulempe var at bladpiller producerede noget mere aske, i stil med svensk klasse 2-piller som ligger på omkring 1,5 procent. Noget, der kan kræve lidt mere arbejde for brændere uden automatisk asketømning.
En anden hollænder, der selv har forsket i bladpiller, er Frank Dijkstra. Ifølge ham falder der i Nederlandene hvert år millioner tons efterårsblade. En energiressource som går helt til spilde. Samtidigt importerer Nederlandene 16,4 ton piller fra Canada og USA. Dijkstras teori er, at blade som høstes årligt gør, at vi kan undgå at fælde skov til produktion af træpiller, og frem for alt kan alle med have i princippet lave sine egne piller med korrekt udstyr. Enten som supplement til købte piller eller andet opvarmningssystem eller for at helt udfase husstandens behov for kommercielle træpiller. Dijkstra havde besøg af hollandsk TV, hvor han viste, hvor enkelt produktionen faktisk er. Sammenrivning og opsamling, og derefter fodres bladene i Dijkstras pillepresser, der producerer omkring 100-150 kilo færdige piller i timen. Pillerne, der produceres, brænder han i sin pillebrænder. Dijkstras egen research har ført til, at han i Nederlandene har patenteret bladpiller. Hvorvidt dette påvirker andre hollændere, som vil lave bladpiller er ikke klarlagt, men en ting er sikker. Potentialet i denne alternative råvare er stort, fremfor alt ud fra en økonomisk synsvinkel, men også fra et miljøperspektiv.
Er Sverige den næste i rækken?
I Sverige mangler man kundskaben om de økonomiske incitamenter, der ligger til grund for, at mange husstande i landet producerer piller hjemme. På sæt og vis er hjemmelavede piller ligesom at hugge og stable brænde, en naturlig del for de fleste med kamin og kakkelovn. Dog er brændepriserne også øget i kølvandet på krigen og flere og flere vælger at købe en pillekurv for nogle hundrede kroner som kan forvandle hvilken som helst kamin til en pillebrænder. Udviklingen er derfor nødvendigt, selv her i Sverige.
At forskningen tager lang tid og måske fokuserer på større løsninger med kommercielt fokus, er ikke så underligt, for Sverige behøver jo kommerciel produktion af piller, uanset råvare. Kommerciel fremstilling af bladpiller er svært at gøre rentabel på grund af mængderne, der kræves og dermed besværlighederne med at opsamle i størrelsesordenen 100 ton blade i løbet af ugen. For privatpersoner er situationen dog anderledes. Alle med villagrund, stor som lille, river blade sammen om efteråret. Disse smides på genbrugspladsen eller brændes i en tønde på matriklen. Et ret stort ressourcespil.
Med en egen pillepresser kan piller produceres af blade eller andre passende materialer til en energiomkostning på ned til 10 øre pr. kilo færdigt produkt, sammenlignet med 6-8 kroner pr. kilo for købte træpiller. Det er derfor i tider med økonomisk uro, krig og tilbagevendende mangler relevant at fundere over mulighederne i hver enkelt husstand om bladpiller kan hjælpe til med at udfase kommercielle piller og med det kraftigt skære ned på husstandens energiudgifter. Opvarmning af svenske husstande står ifølge Svebio for 80% af husstandens totale energibehov.
Kilder
https://www.slu.se/institutioner/energi-teknik/projekt/logistik/nya-ravarukallor-for-pelletsproduktion-/
https://www.osti.gov/etdeweb/biblio/21411618
https://www.di.se/nyheter/en-perfekt-storm-pa-pelletsmarknaden/
https://www.svebio.se/press/pressmeddelanden/bioenergi-gor-sverige-mindre-sarbart-energikrisen/
https://dvhn.nl/drenthe/Bladafval-als-biobrandstof-21744523.html
